Sandkasseøkonomi
Et af de mange forslag til nedskæring i det aktuelle SV-budgetforlig for 2022 lyder: ” Længere udskiftningsintervaller på sand i sandkasser”. Det går ud på, at børnenes sandkasser i kommunen fremtidigt skal have skiftet sand hvert 3. i stedet for hvert 2. år. Det formodes ikke at have nogen særlig betydning for medarbejdere eller den øvrige kommunale organisation. For som det hedder ” Ingen direkte betydning, udover at der frem til udskiftningen vil kunne opleves en mere tilsmudset sandkasse.”
I de Radikale var vores umiddelbare reaktion: HVEM får sådan en ide? HVOR stammer sådan et forslag fra? Det leder frem til et mere overordnet spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvorledes et budgetforslag overhovedet bliver til, og hvornår de folkevalgte kommer ind i billedet. For med alle sine skævheder og urimelige nedskæringer, så kommer et budget ikke ud af den blå luft. Der er nogle mekanismer, som styrer det.
Hvis kommunen er et skib, så er budgettet kølen; en køl, der bliver lagt igen og igen i rum sø. Der er masser af bindinger, som ruller videre fra tidligere års budgetter i form af vedtagne projekter, indgåede låneforpligtelser etc. Andre forhold, som ligger fast eller har bestemmende indflydelse, er overordnede regeringsbeslutninger, aftaler med Kommunernes Landsforening, udligningstilskud, og så videre og så videre. Så i virkeligheden er der ret snævre rammer fra budgetår til budgetår.
Sådan noget har borgmester Thomas Thors helt sikkert løbende snakket med sin kommunaldirektør om i lange tider. Så hvis de to er blevet enige om, at nu er det på tide at få bygget en ny kontorfløj til administrationen med sideblik til kommende flytning af centralbiblioteket og RealDania-støttet etablering af kulturhus i Rønne centrum, så vil der gå en besked ned i systemets afdelinger om, at man skal udarbejde et forslag til budget, der indebærer besparelser på 40 millioner i alt om året. Ellers kan man ikke tre år i træk tage 30 millioner op af kassen til Snorrebakken.
Når de mange rækker og kolonner i regnearkene er linet op og formlerne på plads, så kan ungerne på øen hurtigt komme til at lege i sandkasser med mere snavs og kattepis end før. Specielt hvis S og V stikker hovederne sammen og kortslutter det samarbejdende folkestyre i kommunalbestyrelsen.
Når vi har valgt sandkasse-eksemplet, så er det selvfølgelig billedligt talt. Det drejer sig om DASK, madskole, buskort til skolebørn i en fjernereliggende skole, fritteren til skolebørn fra 4. og opefter, uønskede nedskæringer i forhold til de ældre osv. osv.
Radikale Venstres opinionstal er på vej op, men endnu ikke helt nok. Men der er 3% usikkerhedsmargen, og der er tid endnu. VI vil stadig sagtens kunne nå at få en stemme i den kommende kommunalbestyrelse, så vi kan være med til at genåbne budgetforlaget, stoppe byggeriet på Snorrebakken, frede vores fortrinlige centralbibliotek, tænke mere visionære tanker om et kommende egentligt Rådhus på Bornholm, og i mellemtiden være med til at afbøde nogle af de mange ulykker, som S og V har lagt op til med det foreliggende forhastede budget.
Husk gerne det, når I står i valgboksen den 16.
Matilde Lissau: Sæt folkeskolen fri
Folkeskolen frisættes skridt for skridt
Siden sidst jeg skrev et synspunkt til Bornholms Tiden er der indgået en aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelessystem, hvor Radikale efter årtiers kamp mod nationale test endelig har lavet en aftale sammen med lærerne, eleverne, forældrene, lederne og kommunerne.
Aftalen tager et opgør med de eksisterende nationale test, elevplanerne, uddannelsesparathedsvurderingen og kvalitetsrapporterne. De væsentligste nedslag i aftalen er:
- Skolerne skal til at undersøge elever for ordblindhed tidligere end i dag, ligesom de skal begynde at undersøge, om børn er højt begavede, så vi bliver meget bedre til at hjælpe dem end i dag, hvor mange højtbegavede børn mistrives voldsomt i skolen.
- Kvalitetsrapporterne afskaffes.
- Uddannelsesparathedsvurderingen skal laves helt om, så ingen elever fremover bliver kaldt ikke-uddannelsesparat.
- Elevplanerne afskaffes. Fremover skal lærere altså ikke længere spilde tiden på at skrive noget om alle elever i alle fag, men kun bruge tid på det, der giver mening for den enkelte elev. Det flugter med det store arbejde, som en rådgivningsgruppe har lavet forud for forhandlingerne.
De frivillige test bliver reelt frivillige, så kommuner ikke længere kan tvinge alle skoler til at lave de frivillige test.
- De eksisterende nationale test bliver udfaset og erstattet af det, Lærerforeningen har bedt om: snævre test i læsning og matematiske fagligheder, som mange lærere laver i forvejen.
- Vi har fået et forsøg med nye prøveformer i dansk og matematik. Lige siden Den Blå Betænkning i starten af 1960’erne har skolefolk efterspurgt nye prøveformer, og vi er indtil nu stødt på en mur af politisk modstand. Vi tror ikke, man kan undervurdere, hvor meget prøveformer betyder for undervisningen, og dermed for at skabe en skole, hvor forskellige elever kan blive anerkendt på mange forskellige måder.
- Vi har sikret, at hver enkelt skole selv kan vælge, om de ønsker at være med i et forsøg, sådan så der ikke er en eneste skole, der bliver tvunget til at afprøve ministerens flidskarakterer, som vi synes, er en virkelig dårlig ide. Vi skal ikke have flere karakterer. Vi skal tværtimod skabe flere lommer i skolen, hvor elever kan fordybe sig uden at blive bedømt.
- Vi har forhindret besparelser på efterskoler og gymnasier for at finansiere aftalen.
Radikale forsøgte også at lave en helt stram formulering om de frivillige test, men kompromisset blev, at kommuner kan pålægge skoler test ved dårlig kvalitet, og det er vi ikke tilfredse med, så her står kampen i kommunerne. Jeg vil kæmpe for at vi på Bornholm går i dialog med skolerne i stedet for at pålægge frivilllige test.
Ligeledes skal skolerne hav mulighed for at korte skoledagen af og lave tolærerordninger mere fleksibelt. Det ville klæde Bornholms Regionskommune at gå forrest i denne frigørelse.
RV om Socialdemokraternes og Venstres
besparelse på DASK
Ryg ikke ukritisk med på "murstensbølgen"
I den standende debat om Snorrebakke-byggeriet er det blevet lidt af en punchline at tale om ”mursten i stedet for mennesker”. I den forstand, at anlægsudgifter har det med at blive vedtaget og bevilget for hurtigt og på en måde, der går ud over driften. Det har i hvert fald i 2 tilfælde ført til indlæg fra repræsentanter for de kommunalt ansatte, hvor de gør opmærksom på, at de sådan set også er en slags mennesker, og at deres arbejdsmiljø og arbejdsforhold trænger til at blive forbedret. Det første har de selvfølgelig helt ret i; det andet gælder vel også nogle steder omkring i de kommunale bygninger.
Det har fået mig til at tænke lidt nærmere over symbolindholdet i ordet ”mursten”.
Man kan tænke på plejecenter Snorrebakken, Campus Bornholm og nu altså et evt. kommende rådhus i Knudsker.
I alle tilfælde er der tale om en betydelig centralisering, forestillingen om, at stort er bedre og mere rationelt, og om aktiv kassetænkning ud over kommunens egne midler. Der er ikke altid, at det er så simpelt. Ofte ryger der noget værdifuldt ud med badevandet i den proces, og der er også en tendens til, at de store byggeaktiviteter ender med at gå ud over driften. Selvom renten er lav, lånenes løbetid 30 år og der kan søges støtte og midler undervejs, så bør man holde fornuften fangen og ikke nødvendigvis ryge ukritisk med på ”murstensbølgen”.
Et konkret eksempel på, hvad jeg mener. Oppe i Sandvig lå der et fremragende ældre- og plejecenter. Det bestod af en linje stenhuggerboliger omdannet til beskyttede boliger og lige bag ved en moderne plejehjemsfløj med boliger, køkken og personalefaciliteter. Enestående smukt placeret, og hvad der er lige så vigtigt: beliggende i den landsby og egn, hvor beboerne havde levet måske hele deres liv. Fx kunne Erika, som havde sin mand på dette plejehjem, hver dag cykle fra Tejn til Sandvig og være sammen med ham et par timer. Indtil det centrale Snorrebakken med store køkkener, boligsikring og fanden og hans pumpestok stod færdigt og klar til indflytning. Så var det slut med cykelturene og også med (kontakt med) manden, som døde kort efter flytningen. Jeg påstår ikke, at dødeligheden ligefrem indgår i regnearkene, men det er i hvert fald ofte sådan det går, når man rykker de gamle op med lange, lange rødder.
Jeg arbejdede i 40 år på Bornholms Gymnasium og kunne komme med nette historier om hele tilblivelsen af det projekt, men det vil jeg afholde mig fra af habilitetsårsager. Jeg vil nøjes med at sige, at større, centraliseret og spritnyt ikke altid er bedre.
Hvad så med rådhuset i Knudsker, som jo ikke er et rigtigt rådhus, sådan som man havde tidligere i centrum af købstaden med rådhusplads og det hele. Det er heller ikke en egentlig SAMLING af kommunens ansatte og politikere; de vil stadig være fordelt på tre matrikler. Ja, allerede ved regionskommunens start sikrede man optimal netforbindelse mellem alle kommunale matrikler; der blev trukket højhastighedsfiber så lyd og billede og sagsakter på sekunder kunne stå på den skærm, hvor der var brug for det.
Radikale Venstre på Bornholm mener om den sag, at man skal starte med at opgradere Ullasvej klimamæssigt og energimæssigt. Det er grønnere og medfører helt sikkert forbedret arbejdsmiljø. Der er givet også andre lokaliteter, som trænger til en overhaling og forbedret indretning. Det skal man gøre. Men det planlagte byggeri kræver yderligere omtanke og også en vurdering af projektets grønne bundlinje.
Endelig mener vi, at Centralbiblioteket skal blive, hvor det er. Det er yderligere et eksempel på noget eksisterende, som fungerer forbilledligt, og som man alene af den grund skal lade være i fred. Og de yderligere planer om Dams Gård og kulturhus og byggeprojekter på grundene dernede er forskruede.
Konsulentfirmer sprøjter PDF-rapporter med flotte visualiseringer ud i hobetal; dem er der alt for tit grund til at være skeptisk og kritisk overfor. Vi skal i hvert fald holde fornuften fangen; det er os og ikke dem, der bestemmer. Så kunne vi måske i stedet for få råd til et ungdomshus, en skatepark og den slags.
RV om Socialdemokraternes og Venstres
besparelse på DASK
Det kan let blive dyrt at spare på specialundervisning i DASK som foreslået i det netop vedtagne budgetforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Sparet helt væk giver det 1 million kroner årligt til kommunekassen.
Det handler om store skolebørn, der har prøvet det ene skoletilbud efter det andet uden at trives og med stor belastning af de berørte familier. Det drejer sig helt præcist om 9 elever. De fleste af børnene er hen ad vejen diagnosticeret med autisme og andre psykiatriske diagnoser, og det er entydigt årsagen til, at det generelle folkeskoletilbud ikke passer til dem. De kan simpelthen ikke fungere som integrerede i almindelige skoleklasser på trods af massiv støtte.
For de fleste familier har det været forløsende at se ungerne trives i det tilbud, der har været gældende i flere år under navnet DASK (DAgbehandlings- og SKoletilbud under Folkeskolelovens §20 stk. 5 for unge mellem 13 og 18 år).
Resultatet af besparelsen vil i mange tilfælde være, at familierne med en eller to udearbejdende voksne bliver tvunget til at forlade vores ø.
Nedskæringen rammer få børn, men det kommer til at ramme hele familier og på den måde vil den sparede million være pist forsvundet i tabte skattekroner. Og hvad værre er: den værdifulde ekspertise går tabt, og det ovenikøbet i en tid, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft. Altså en yderst tvivlsom beslutning, som må og skal omgøres. Det ER en ommer.
Læge Gerd Lyng
Allinge
Kandidat KV21, Bornholms Radikale Venstre
RV om Socialdemokraternes og Venstres
BUDGETFORLIG
Efter Bornholms Radikale Venstres opfattelse viser det nu gennemtrumfede budgetforlig, hvor galt det kan gå, når de to ”store” skærer igennem og hælder de ”små” ned ad brættet.
Snorrebakken fastholdes med djævelens vold og magt, mens den stærk tiltrængte renovering af Toftelunden i Hasle underfinansieres markant. Velfærden rammes – især børn og unge – og alligevel vælger man at trække næsten 250 millioner på kommunekassen over de kommende 3 år. Selv blandt de kommunalt ansatte er der tvivl om, hvorvidt en bekostelig og kun delvis samling af de ansatte er den rette løsning. Sandt er det i hvert fald, at den stædige byggeiver har sin pris. Og nogen grøn bundlinje er der i hvert fald ikke tale om.
Madskolen på Paradisbakkeskolen og neddroslingen af DASK er to iøjnefaldende eksempler på, at administrative mursten overtrumfer succesfulde skoleprojekter både for ”almindelige” og udsatte unge. I de sidste par dage er der argumenteret overbevisende for det tåbelige og uansvarlige i disse to besparelser, men det er mange flere eksempler, når man ser de røde tal ud for en række besparelsespunkter. Det er børne/skole, social og sundhed, job & natur og miljø, der holder for.
Nu, hvor valgkampen for alvor går i gang, er der én pointe, man som vælger burde overveje i denne forbindelse: Det er faktisk betydningsfuldt at have en kommunalbestyrelse, hvor små og mindre partier er repræsenteret for at nuancere og kvalificere beslutningerne. Radikale Venstre sad ikke i kommunalbestyrelsen i de seneste 4 år, men i de foregående 12 år gjorde vi, og med masser af kvalificerede indspark, godt samarbejde og gode resultater. Bente Johansen gjorde en alment respekteret indsats i de år, og vores nuværende spidskandidat er helt klar til at tage tråden op.
RV om rådhusbyggeri på Snorrebakken:
Vi skal rykke sammen i EL-bussen.
I Bornholms Tidende den 11. august slår Morten Riis et slag for at droppe det store rådhusbyggeri på Snorrebakken og i stedet bruge pengene på elektrificering af BAT ødækkende.
Bornholms Radikale Venstre støtter det synspunkt. I årene før corona-pandemien var vi indstillede på at samle øens medarbejdere og sælge eller finde anden relevant anvendelse for de gamle rådhuse rundtom på øen. Ikke kun for at øge medarbejdertrivslen, men lige så meget for at opnå den ekstra kvalitetsgevinst, der ville ligge i, at de ansatte ansigt til ansigt kunne udveksle ideer og skyde genvej til både hurtigere og bedre løsninger. At byggesagen på Snorrebakken er blevet grundigt forkludret politisk og administrativt ved alle, men det burde i princippet ikke umuliggøre langt om længe at få det realiseret.
MEN i mellemtiden er der sket store ting:
For det første medførte coronakrisen nye virtuelle samarbejdsformer, som ikke kun viste sig at være nødløsninger, men som også bidrog med hurtig kommunikation, mere uforstyrret hjemmearbejde og mange sparede kørte kilometer. I en sådan grad, at fagforeninger og arbejdsgivere ikke drømmer om at vende tilbage til 8-16 fremmøde på arbejdspladsen 5 dage om ugen.
For det andet har vi lige fået en ny og aldeles alarmerende klimarapport fra FN. Klimafornægtelse er ikke længere en mulighed; tværtimod MÅ klimaet prioriteres højest, når det handler om offentlige og private aktiviteter.
Så vi mener ikke, at man først lige kan bruge 180 millioner på et stort, klimatungt byggeri, for så bagefter at begynde at opføre sig besindigt og ansvarligt.
Det er nu, vi skal rykke sammen i el-bussen. En moderne el-bus kan køre mellem 315 og 475 km på en opladning. I Odder og Herning kommuner har man taget springet, og man regner der med at spare henholdsvis 200 og 1100 tons CO2 om året samtidig med, at man kører på bæredygtig strøm fra vindmøller.
Bornholms Radikale Venstre går ind for, at disse muligheder prioriteres og undersøges seriøst.
Matilde Lissau, Rønne
Niels Ebbesen, Allinge
Kandidater til kommunalvalget
Radikale Venstre Bornholm.
Matilde Lissaus grundlovstale 2020
Vi lever i en tid, der giver stof til eftertanke, både i forhold til vores grundlov og det danske demokrati i almindelighed.
Corona’en har påvirket os alle og vores demokrati har både vist sig fra sin smukkeste side, men vi er også opmærksomme på bagsiden af medaljen.
I 1991 var jeg så heldig at få lov til at holde min ”jomfru-tale” i FNs 6. udvalg. Jeg var udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd som ungdomsdelegat til FNs generalforsamling. Jeg var ung og idealistisk – nu er jeg kun idealistisk.
Og hvis man har været med i Dansk Ungdoms Fællesråd, så har man også stiftet bekendskab med Hal Koch. I 1940 stifter Hal Koch nemlig Dansk Ungdoms Samvirke som i 1945 skifter navn til Dansk Ungdoms Fællesråd. Hal Koch stifter Samvirket som et værn mod nazismen.
Men hvorfor snakker jeg om Hal Koch og hvilken relevans har han for i dag? For nylig faldt jeg over dette citat fra Hal Koch: ”Vi har for nylig gennemlevet en periode, hvor vi tvunget af de ydre forhold var så temmelig isoleret fra det øvrige Europa, og hvor vi indadtil overfor tyskernes tryk naturligt kom til at understrege, at det danske var os nok, og hvor vi ofte blev mere nationalt indsnævrede end sundt var.”
Jo netop dette citat er så vigtigt at holde os for øje. Hvis I udskifter tyskernes tryk med Coronaens tryk, så kan jeg se tendenser der fører os i samme retning som det gjorde for nogle efter 2. verdenskrig. Det er ingen hemmelighed at Hal Koch var tilhænger af Demokrati gennem samtale og at demokrati gennem afstemning ikke var et rigtigt demokrati. I den seneste tid har vi på den smukke side oplevet folketingets politikkere stås sammen mod den ydre ”usynlige” fjende og de har ikke været sene til at rose sig selv. Men på den anden side står folket – nogen gange uforstående over for de beslutninger der bliver taget. Få men ikke mange har stillet spørgsmålstegn ved det demokratiske i de beslutninger der er taget. Det er klart at vi har måtte lukke ned, og begrænse befolkningens ret til forsamling. Og netop forsamlings retten er jo ukrænkelig i vores grundlov. Alligevel har der ikke været oprør i Danmark.
Jeg siger ikke her at vores grundlovssikrede rettigheder ikke med rette er taget fra os under Covid-19 viraets rasen, men jeg siger at det er vigtigt at vi ikke glemmer at stille spørgsmålstegn, ved det politikkerne gør og beslutter, også selvom der kan være god grundt til at gøre nøjagtig det de beder os om. Jeg mener da også at befolkningen har stået sammen, hver for sig. Har fulgt regeringen og folketingets beslutninger, og faktisk i en grad der ikke er set siden 2. verdenskrig. Er Corona vores generations 3. verdens krig? Ja det er det vel på en måde, og dermed vil jeg gerne understrege at det mere end nogensinde er vigtigt at vi holder vores grundlovssikrede rettigheder i hævd. Grunden til at vi som folk følger regering og folketing, selvom det presser os til at leve sammen – hver for sig, er at vi er, hvad Hal Koch ville sige ”godt opdragede”.
I 1945 udkommer Hal Kochs bog ”Hvad er demokrati”. Her skriver han: ”Demokratiet kan ikke sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der bibringes hvert nyt slægtsled. Der er det folkelig oplysnings- og opdragelsesarbejde der er nerven i demokratiet.”
Et eller andet sted er det lykkedes Hal Koch og andre gode folk at forklare os nerven i demokratiet – samtalen. Den åbne dialog og samtalen, er fundamentet for at forstå hinandens bevæggrunde. Hvis vi lader sværdet og ikke ordret råde, så vil det være junglens loven der råder og den stærkeste vil vinder. Vi er derfor hele tiden nødt til at opretholde samtalen også med dem vi er uenige med, først når vi lytter og i gensidig respekt forsøger at forstå den andens bevæggrunde kan vi træffe holdbare og bæredygtige løsninger, der også beskytter mindretallet.
Hal Koch siger: ”Demokratiets væsen beror på, at man mødes og tales ved, at man gennem samtale når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager billigt hensyn til helheden.
Der er blevet talt meget i disse Coronatider, og måske netop derfor er vi ikke på barrikaderne her på Grundlovsdag.
Vi skal huske at værne om vores grundlovsrettigheder og forsat stille spørgsmål. Vi skal passe på at vores isolation ikke fører til national snæversynethed, og så skal vi takke os lykkelige for ”at vi er så godt opdraget”.
Rigtig glædelig Grundlovs dag til jer alle.
